Simon Estrup

Simon er en glad og energisk underviser, der formår er bringe smil og latter ind i selv den hårdeste træning. Simon har en legende tilgang til sin træning, som gør at du ofte vil glemme tiden og din trætte krop, og i stedet give dig hen til leg, fællesskab og nye udfordringer.

Du vil derfor altid gå fra træningen med et smil på læben og sved på panden!
Simons naturlige legelyst, blev i 2013 suppleret af en legeinstruktøruddannelse fra DGI, gennem denne uddannelse blev den faglige viden flettet sammen med den praktiske erfaring.

OM KNOGLESTÆRK

Knoglestærk laver træning til forebyggelse af knogleskørhed, og er startet af Magnus Bendtsen og Simon Esrup. Vi har begge en kandidatgrad fra ”Institut for Idræt og Ernæring” på Københavns Universitet, hvor vi har specialiseret os i knogleskørhedsforebyggendetræning og hjemmetræning via video. Vores undersøgelse af knogleskørhed har medført tre opdagelser:

 

 

1

Knoglerne kan styrkes gennem den rette træning, og osteoporose kan derfor forebygges.

2

-Der er ikke mange som kender til denne viden, og tilbuddende til personer der ønsker at forebygge osteoporose, er meget få.

3

Antallet af individer med osteoporose er højt, og antallet vokser med befolkninges tiltagende levetid.

 

 

Med denne viden stiftede vi i 2014 Knoglestærk, med et mål om, at udbrede kendskabet til knogletræning og at give kvinder (og mænd) mulighed for at tage sagen i egen hånd og forebygge knogleskørhed. Dette gør vi ved at tilbyde knogleskørhedsforebyggende holdtræning, udbyde forebyggende træning online, og ved at udanne undervisere, fysioterapeuter og ergoterapeuter i den nyeste viden indenfor knoglskørhedsforebyggende træning.

Gennem vores mange år indenfor elitegymnastik, og vores teoretiske viden fra vores kandidat i Idræt, har vi udviklet en træningsform vi kalder knogletræning.Træningsformen har særligt fokus på knogleskørhedsforebyggende øvelser, men den er også muskelstyrkende, balancetrænende, koordinationstrænende og motiverende. Vi vil gøre forebyggende træning, og motion generelt, til et lystprojekt fremfor et tvangsprojekt. Deltagerne skal have lyst til træne. Ikke kun fordi de forebygger knogleskørhed, men også fordi de synes det er sjovt, udfordrende og effektivt.